Review of Department of X, Spanien 19C

Thanks to Aarhus Stifttidende for reviewing my current show at Udstillingsstedet Spanien 19 C

https://stiften.dk/artikel/spanien-19c-lukker-ned-med-maner?fbclid=IwAR0ww5StHscAkfSGuxNUFZkhMpgcp7Bpsph9472vT9VdyTm1_bR5JZx9Rz8


Nanna Hougaards Department for X’ sætter et elegant punktum for historien om en af byens vigtigste udstillingssteder.

22 nov. 2020 kl. 16:14

Christian Salling

Aarhus Stifttidende


ANMELDELSE: Når jeg først træder ind i det lille udstillingsrum, er der bælgmørkt. Men efter at have famlet mig lidt omkring begynder konturerne af en kasse i rummets midte så småt at træde frem, og efter lidt yderligere tilvænning til den dæmpede belysning åbenbarer sig også en indgang i de lamelgardiner, der hænger langs kassens ene side.


Indenfor finder man en slags kontormiljø med fire stole og en stueplante, dæmpet oplyst af en enkelt, svag lampe i loftet. Jeg vælger at sætte mig i en af stolene. Omkring mig høres stemmer fra små, skjulte højttalere.


Stemmerne, der tilhører forskere i så forskellige emner som evolutionsbiologi, astrofysik, filosofi, dans, antropologi, neurovidenskab og datalogi, kommer fra forskellige retninger, men synes ikke at indgå i egentlig samtale med hinanden.


Forskning som kunstnerisk materiale

Umiddelbart kunne værket minde lidt om Gudrun Steen-Andersens projekt Perpetuum Mobile, der i 2019 kunne opleves på Kalkværksvej 5B – bogstaveligt talt dør om dør med Spanien 19C! Her var det ligeledes interviews med forskere, der udgjorde værkets grundlæggende ”materiale”.


Dog vil jeg ikke beskylde Hougaard for plagiat: For det første handlede Steen-Andersens værk om migrationspolitik, hvor Hougaard er ude i et helt andet ærinde. Steen-Andersens værk arbejdede med video, hvor det først og fremmest er lyden, der er i fokus hos Hougaard. Og endelig: Hvor Steen-Andersens værk følger et sammenhængende narrativ, er sammensætningen af de ytringer, vi præsenteres for i Hougaards installation, genereret via en algoritme, som en slags lydcollage, der konstant genererer nye dialoger og betydninger.


I den dæmpede belysning formår Hougaard på effektiv vis at skabe et kontemplativt rum, der naturligt inviterer til ophold og fokuserer vores opmærksomhed på lyden. Hougaards algoritme bliver en slags skulptør, der modellerer forskningen til nye former og betydninger, og åbner dermed en række interessante perspektiver på kunstens rolle i forhold til videnskaben, men også kunstig intelligens og ”Big Data”.


En rugekasse for byens skabende kunstmiljø

Nanna Hougaards udstilling er et fint eksempel på den rolle, Spanien 19C i mere end 20 år har spillet på den århusianske kunstscene. Her har været plads til eksperimenter – både de vellykkede, og de, der måske er lykkedes knap så godt. Men i en by, hvor der er få ikke-kommercielle udstillingsrum, er det vigtigt med projektrum som Spanien 19C, hvor unge kunstnerne kan få lejlighed til at afprøve ideer. Man behøver blot betragte den lange liste over fremragende kunstnere, som Goodiepal, Michael Würtz Overbeck og Anders Visti, der gennem årene har udstillet på stedet, for at forstå hvor vigtig en kunstnerisk rugekasse stedet har været for byens vækstlag.


Hougaards udstilling bliver den sidste på Spanien 19C i sin nuværende form. Lokalerne skal rømmes som en del af byfornyelsen i Sydhavnsområdet, og folkene bag 19C får i de kommende år midlertidigt til huse i det nærliggende Bylager. Tiden vil vise, hvilken betydning det får for byens vækstlag, og om den unikke kultur, der er opstået omkring 19C, kan overleve flytningen. Det er i hvert fald utroligt vigtigt, at kommunen forstår at skabe de optimale betingelser for steder som 19C, hvis man fremover vil sikre et levende, producerende kunstmiljø i byen, så vi ikke blot ender med indkøbte, døde monumenter, som James Turells tilbygning til Aros.


4/6 stjerner

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

© 2020 NANNA HOUGAARD